Når vi som mennesker er pressede over længere tid – kan det ses på vores krop.

Symptomer på Post Traumatisk Stress (PTSD) er ikke tegn på svaghed, men en normal menneskelig reaktion på rædselsvækkende oplevelser. Stressorer/påvirkning af hjernen som PTSD ses ikke kun hos Veteraner, men også hos børn, der har været udsat for omsorgssvigt, incest etc. (Alfven et al. 2019; National Scientific Council on the Developing child 2020).

Traumatiske, men også blot stressende oplevelser kan ændre nervesystemet og hjernens anatomi og fysiologi. I børneterminologi kalder vi to vigtige områder i hjernen for Myggen (Amygdala) og Søhesten (Hippocampus). Myggen er vores alarmcentral som kan tændes både af tanker og sensoriske inputs (Bjerregaard & Thomsen 2017).

Når man bliver utryg, presset eller ked af det, er det Søhestens job at berolige Myggen. Men længerevarende stress med hormonerne Kortisol og Adrenalin i kroppen kan få Søhesten til at skrumpe op til 25 % og Myggen til at vokse. 

Søhesten er medansvarlig for vores indlæring, hukommelse og følelsesmæssige regulering, men når Myggen har overtaget skal der mindre til at barnet eksploderer, får nedsmeltninger eller gemmer sig under dynen (Thomsen 2020).

Alle former for psykisk belastning påvirker kroppens endokrine balance. Den immunologiske barriere vi har mod infektion bliver mindre og tærsklen for overfølsomhedsreaktioner som eksem, nældefeber etc. mindskes også. (Alfven et al. 2019). Endvidere er symptomer som hovedpine, ondt i maven, ondt i benene almindelige kropslige symptomer hos børn med et overbelastet nervesystem (Alfven et al.2019).

Forskning tyder på at stress og negative følelser kan skabe kronisk inflammation i kroppen (Michopoulos et al. 2017). Hos personer med PTSD, Generaliseret angst, Panik angst og Fobier har man fundet forhøjede inflammationsmarkører (Michopoulos et al. 2017).

Når nervesystemet har været på overarbejde i længere tid og der er et forhøjet inflammationsberedskab i kroppen har det betydning for bevægeligheden. Indenfor fysioterapi kalder vi det, at bindevævet ”klistrer til” – man bliver mere stiv i kroppen.

Fysioterapeutens rolle er at sammensætte et søhestetræningsprogram og sammen med forældre og eventuelle andre fagpersoner skabe en balance mellem de oplevede krav og de ressourcer barnet har til rådighed.

Sammen med barnet skal vi berolige nervesystemet, påvirke kroppen og optimere forudsætningerne for trivsel, søvn, koncentration, humør og dermed regulering og indlæring.

Referencer:

  • Alfven, G et al; Barn och Psykosomatik. Studentlitteratur 2019
  • Bjerregaard, C., Thomsen, P; Du skal huske at fodre din søhest, People´s Press 2017
  • Michopoulos, V et al; Inflammation in Fear- and Anxiety-Based Disorders: PTSD, GAD, and Beyond. Neuropsychopharmacology Reviews (2017) 42, 254-270.